Om ejendommen
Vores ejendom ligger på den grund, hvor det tidligere Holbæk Jernstøberi har ligget. Ejendommens ydre har bevaret et udtryk fra et jernstøberi med facader, gelænder, gadelamper og kantstene.
Vores ejendom indeholder udover de 71 boliger i fire plan også parkeringskælder, værksted, beboer depotrum, festsal, fire gæsteværelser, væksthuse, to tagterrasser, sauna og fitnessrum.
Herudover er der to velbesøgte opholdsrum - Loungen og Caféen.
Ejendommen er centralt beliggende i Holbæk med kort afstand til station, indkøbscentre, skov og fjord.